Er dit sind i balance?

Fysisk aktivitet handler om at have det godt i kroppen og overskud i sindet.

Hos LAVA Studio tilbyder vi reformertræning, der styrker kroppen, forbedrer holdningen og gør dig mere smidig. Træningen er målrettet, motiverende og samtidig lystbetonet. Oplev glæden ved en træning, der både udfordrer og giver energi.

Bliv medlem af LAVA Studio i dag og mærk forskellen i krop og sind.

Prøvetræning

75,-

Over 30 år + moms

Månedsabonnement

895,-

Over 30 år + moms

Klippekort på 10 gange

1200,-

Over 30 år + moms

En del af fællesskabet

LAVA Studio er et sted med plads til alle. Uanset om du er nybegynder eller erfaren i, skaber vi en varm og inkluderende atmosfære. Træningen tilpasses forskellige niveauer, og vi sørger altid for at udfordre dig på dit individuelle niveau. Hos os er det vigtigt, at du føler dig set og velkommen.

Vi tror på, at træning skaber glæde. Derfor lægger vi vægt på et positivt træningsmiljø, hvor motivation og lystbetonet træning er i fokus.

Kom og vær en del af vores fællesskab. Her er træning lystbetonet, og vi støtter hinanden undervejs. Vi vil sikre, at din træningsoplevelse inspirerer, motiverer og giver glæde i hverdagen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i LAVA Studio.

Lystbetonet

Balance

Indre ro

Nærvær

Holdtyper,der passer alle

I LAVA Studio tilbyder vi forskellige holdtyper, så du altid kan finde et hold, der passer til dig og dit træningsniveau.

Vi har hold for dig, der vil udfordres, og hold for dig, der gerne vil lære de basale øvelser og teknikker. Alle hold er designet med lystbetonet træning i centrum, så du får en sjov og motiverende oplevelse hver gang.

Find de hold, der passer til dig, og kom i gang med træning, der både udfordrer og inspirerer.

Sværhedsgrad ⭐️/⭐️⭐️⭐️

Basic-holdet er for dig, der vil bygge et solidt fundament i reformertræning.

Her arbejder vi med de grundlæggende øvelser, som alle andre øvelser bygger videre på. Fokus er på at forstå teknikken, mærke kroppen og få styr på bevægelserne, uden fancy variationer eller komplicerede kombinationer.

Det er holdet, hvor du opbygger tryghed og selvtillid i reformeren, så du kan træne sikkert og få mest muligt ud af alle øvelserne.

Sværhedsgrad ⭐️/⭐️⭐️⭐️

Soft-holdet er for dig, der ønsker en skånsom, men stadig effektiv træning.

Vi træner i roligt og kontrolleret tempo med ekstra tid til teknisk vejledning. Fokus er på balance, stabilitet, styrke og fleksibilitet, så du bliver stærkere på en tryg måde.

Træningen tilpasses dine behov, så du udfordres inden for dine egne rammer. Vi bruger en mere skånsom fjedringssammensætning end på de øvrige hold, giver langsommere instruktion og spiller rolig musik, så alle kan følge med.

Sværhedsgrad ⭐️/⭐️⭐️⭐️

Stretch-holdet giver dig mulighed for at komme helt ned i gear, fokusere på din vejrtrækning og strække kroppen grundigt ud.

Med rolig musik og blid stemmeføring skaber vi en afslappende atmosfære, der inviterer til indadvendt fokus. Vi arbejder langsomt og bevidst med kroppen, så du kan løsne spændinger, øge smidigheden og finde mental ro.

Det er en time med plads til fordybelse og genopladning, perfekt som modvægt til en travl hverdag.

Sværhedsgrad ⭐️/⭐️⭐️⭐️

Pilates-holdet bygger på klassisk Reformer Pilates og Joseph Pilates’ principper.

Vi arbejder med de klassiske øvelser i reformeren og udfordrer dig på en anden måde end du vil opleve på vores andre hold.

Tempoet er roligt og kontrolleret, men holdet er mindst lige så udfordrende.

Sværhedsgrad ⭐️⭐️/⭐️⭐️⭐️

Cardio Attack er en time med fuld fart på, hvor pulsen kommer helt op. 

Her handler det om kondition og energi, du bliver udfordret på udholdenhed og tempo, ikke teknik. Du sveder igennem, mærker kroppen arbejde, og får en time fyldt med bevægelsesglæde og høj intensitet. 

Perfekt til dig, der elsker at presse dig selv og mærke pulsen stige.

Sværhedsgrad ⭐️⭐️/⭐️⭐️⭐️

Jump-holdet er en energifyldt time med jumpboardet i centrum.

Jumpboardet giver mulighed for nye øvelser, der udfordrer dig på sjove og anderledes måder, mens du arbejder med styrke, koordinering, balance og teknik på samme tid.

Det er en time fyldt med energi, variation og bevægelsesglæde. Perfekt til dig, der elsker at blive udfordret og have det sjovt samtidig.

Sværhedsgrad ⭐️⭐️/⭐️⭐️⭐️

Everyone-hold er for alle! Uanset om du er nybegynder eller erfaren med reformer, er du mere end velkommen. Vi bevæger os gennem sjove, svedige og til tider udfordrende øvelser, men altid på en måde, hvor alle kan være med.

Vores dygtige instruktører guider dig motiverende gennem timen og tilpasser øvelserne efter behov, så du både føler dig tryg og får mest muligt ud af hver eneste øvelse.

Sværhedsgrad ⭐️⭐️⭐️/⭐️⭐️⭐️

Focus-holdet er for dig, der vil udfordre dig selv på et avanceret niveau.

Her arbejder vi med teknisk krævende øvelser, hvor præcision og kontrol er i fokus. Du vil blive udfordret på både koordinering og balance, samtidig med at du finpudser din teknik og styrke.

Instruktøren guider dig sikkert gennem timen, men uden grundig gennemgang af de basale øvelser. Det forudsætter derfor, at du kender reformeren og har styr på teknikken. Nye og komplekse øvelser instrueres naturligvis grundigt, så du får mest muligt ud af din træning.

Holdet er perfekt til dig, der elsker udfordringer og vil tage din reformertræning til næste niveau.

Sværhedsgrad ⭐️⭐️⭐️/⭐️⭐️⭐️

Intense-holdet er en hård og intens time med fokus på styrke.

Vi arbejder med tungere fjedre, længere intervaller og krævende øvelser, så du virkelig bliver udfordret. Timen er hård fra start til slut og giver dig mulighed for at arbejde med din udholdenhed og styrke.

Instruktøren guider dig sikkert gennem timen, men uden grundig gennemgang af de basale øvelser. Det forudsætter derfor, at du kender reformeren og har styr på teknikken. Nye og komplekse øvelser instrueres naturligvis grundigt, så du får mest muligt ud af din træning.

Intense-holdet er for dig, der ønsker at presse dig selv, blive udfordret og få en intens og krævende time fra start til slut.

Er du gravid, kan du deltage på alle vores holdtyper.
På alle holdene gennemgår vi en række forskellige øvelser, som kan tilpasses både dit erfaringsniveau og din gravide krop. Instruktøren justerer øvelserne op eller ned, så træningen bliver udfordrende på det niveau, der passer bedst til dig.

Husk, at hvis en øvelse udfordrer dig eller ikke føles rart, kan du altid spørge efter alternative øvelser.

Har du spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte os på hej@lavastudio.dk

Cookie-indstillinger